hoved
menuscript menu


Opdateret d. 12.12.2023
Troldenyt i 2009

24/11 2009
Så er terminslisten 2010 nogenlunde på plads, vi mangler dog nogle datoer, skove og turledere. Kommentarer er velkomne.se den her

16/11 2009
Årsmødet blev igen en begivenhedsrig oplevelse. 9 barske og 6 aspiranter startede O-løbet kreeret af Preben på et kort over Næstved by fra 1675 med 4 poster, denne del var ikke let, da der hverken var nordpil eller målestok på kortet. Kort 2 fra 1863 bød på mange kulturelle mindesmærker, heriblandt naverhulen med væske og en post i kælderen. Herfra fortsatte de mest barske på kort 3 i Næstveds omegn, hvor posterne var placeret på marker, men som i dag er en del af byen, her bommede mange i fin stil. Løbet blev vundet af Bjarne, som havde fundet alle poster efterfulgt af Lars og de skrappe piger fra Sorø.
Efterfølgende var der sauna og en svømmetur.
Middagen (3 retter) havde Kirsten sørget for, hvilket hun klarede fint under de trange forhold, med lidt hjælp. I pauserne fortalte Preben levende om de kultursteder vi havde passeret på vort O-løb i byen.
På årsmødet var der megen snak om terminslisten og pointgivning, men med Morten som dirigent kunne den del klares på 4 timer. 6 aspiranter blev herefter optaget.
Kl 2 gik 5 barske på vandring i Næstveds natteliv med deraf følgende udfordringer. Da vi blev smidt ud fra Step-inn, gik vi gennem byen tilbage til klubhuset, hvor vi sov et par timer, fik en kop kaffe og vendte hjemad godt trætte, og med en stor oplevelse rigere.

8/10 2009
Indkaldelse til årsmøde lørdag den 14/11 kl. 13 i Herlufsholms klubhus.
Dagsorden udsendes medio oktober, trolde der har vægtige grunde til at udebliver, meddeler dette til stortrolden senest den 8/11

20/8 2009
Rogaining 14 - 15/8 i Lapland blev gennemført i sol, regn og torden. Det startede kl. 12 fra et skisportscenter i fint vejr og i en skøn naturpark.

Ved 6 tiden fik vi en regnbyge og torden, kulden og mørke begyndte at virke generende, idet det til tider var svær orientering med lange kompasgange.
Jens Flad og Preben klarede en flot 8. plads af 13 hold i superveteran klassen efter 24 timer i skoven.
Herefter fulgte Leif og Ole, mens Niels og Jens gik kold kl 4 om morgenen.

3/8 2009
4 Barske har tilmeldt sig 25/50 km, fristen for tilmelding er den 8/8. Kontakt Jan, hvis du vil med på en fællestransport.

3/8 2009
Så er ferien klaret for de fleste, og den er forhåbentlig gået godt.
Jeg hører gerne fra "barske", som har deltaget i O-løb i ferien.
Jeg deltog selv i noget, der blev kaldt "Xtremo" i Slovenien. Jeg fandt ud af, at det navn var helt korrekt (kortet var helt brunt af 5 m kurver), jeg måtte opgive 2. etape (2,5 km) efter at have været i skoven i 1,5 time.

27/5 2009
"I troldens fodspor 2010" er nu på den foreløbige terminsliste. Desværre havde FIF hilderød lagt beslag på lørdag den 27/2 til et langdistance løb, og søndag den 7/3 skal Herlufsholm ok løbe divisionsmatch.
Seje Leif står for arrangementet i Tisvilde hegn.

14/5 2009
Så slog "De barske" til ved årets "Wild West" med deltagelse af 10 barske og 5 aspiranter, som alle gennemførte henholdsvis 28 km og 16 km.
Løbet blev en stor oplevelse i den stille nat, mens fuldmånen kikkede ned til os, indtil solen begyndte at lysne himmelen kl. 4.30.
Solens stråler gav ny energi og lyst til at fortsætte på et kort fra 1920 på trods af trætte og ømme ben, selvom der blev bommet 1/2 - 1 time på en post.
Leif blev bedst placeret på den lange, som nr 11. Mens Lolliken slog John i spurten på den korte, da John bommede det snitzlede opløb, hvordan det kunne lade sig gøre, har vi ikke hørt noget om endnu.
John er hermed nomineret til kampen om "De lilla bukser".

3/3 2009
"I troldens fodspor 2009" blev gennemført med deltagelse af 40 løbere med de fleste på 12 km ruten. Der hørtes mange tilfredse løbere i mål, der var lagt et stort arbejde i skov og marktilladelser hos mange
lodsejere og efterfølgende postudsætning af 40 poster. En stor tak til Jens Fladberg.
Billeder, kort og resultater kan ses her

18/2 2009

4 trolde deltog i nordjyllands vinterlang i Feldborg.
Alle gennemførte i den kolde sne, som var en god hjælp for de sidste i feltet.
Du kan se Kajs beretning her

3/2 2009
Rogaining i Finland den 15/8 er ved at blive planlagt.
Jens og Niels deltager.
Hvis andre har planer om at være med her, skal man hurtigst muligt give lyd fra sig til Frede, så der kan planlægges fælles transport med fly til Kittlæ (pris ca 2500 kr) og leje af bil derfra. Der er begrænsning på 800 deltagere, og ca 300 har tilmeldt sig nu.
Kort over området omkring stævnecenteret


27/1 2009



10 barske stillede op i årets første langdistanceløb i Nørlund plantage nord for Brande. Vejret var fint, og da kortet var et nyt O-kort gennemførte alle henholdsvis 16 og 20 km.
Se også Johns indlæg på ok Roskildes hjemmeside. her

19/1 2009
Velkommen til et nyt år med spændende opleveser i danske og oversøiske skove.
Terminslisten er nu klar og "I troldens fodspor" er på skinner, idet Jens Flad har fået de nødvendige skovtilladelser fra bl. a Gavnø gods.
Indtil nu har vi 2 gamle aspiranter og 2 nye, som vi byder velkommen i vort selskab.
Vi lægger ud med et løb i Nørlund plantage syd for Ikast, hvor vi er 8 trolde, som tager på denne weekendtur.